Vedbæk Rideklub

Click here to edit subtitle

Velkommen til Vedbæk Rideklubs hjemmeside

Her kan I finde informationer omkring klubben og aktiviteter.

Om Vedbæk Rideklub

Velkommen til Vedbæk Rideklub. Vi bor til leje på Elleslettegård Ridecenter, der i sin tid var Danmarks eneste ridecenter bygget specielt til handicappede ryttere. Alle arbejdsopgaver der har med pasning af hestene at gøre samt undervisning på rideskoleholdene, er varetaget af Elleslettegård. 


Vi er omkring 200 medlemmer i alle aldre og lægger stor vægt på, at alle ryttere, handicappede som ikke handicappede, rideskoleryttere som privatryttere, tager hensyn og respekterer hinanden. Her er plads til alle. Vi er både aktive spring- og dressurryttere, jagt- og militaryryttere og ryttere, der nyder rideture og samvær med hesten. Her er både børn, unge og voksne og vi kan godt lide at hygge os ved stævner, fester og andre arrangementer.  


Alle hestene står i store bokse og der er mulighed for udendørs bokse. Der er er mange store folde, hvor alle heste kommer ud hver dag. Om sommeren er der mulighed for at få sin hest på sommergræs på den anden side af Gøngehusvej. 

 

Vi har et 20 x 40 ridehus, en 20 x 60 udendørs ridebane, samt en 30 x 50 ride/springbane. Vi har kun 15 minutters ridning ad rolig sti til Folehaveskov. Derudover er der kun 20-30 minutters ridning via vej til Rude Skov og Jægersborg Hegn. Via Jægersborg Hegn er det muligt at komme i Dyrehaven.


Ridecenteret ligger centralt i forhold til offentlig transport. Der er 10 minutters gang til busserne 193, 195 og 353, fra centeret.